Lydighedstræning, voksne hunde

Som vi også har beskrevet i afsnittet om klubben, så er der mulighed for at træne i de fleste klasser indenfor DCH’s lydighedsprogram.

En naturlig fortsættelse af hvalpe-/begyndertræningen på K-hold, er træning på C-B-A og E-hold.

Ønsker du at fortsætte træningen efter K-hold, eller har du en voksen hund der har gennemgået grundtræning, kan du komme på et C-hold hvor der bygges videre på det hund og fører allerede kan, og der også introduceres nye øvelser.

Du skal ikke bestå en prøve for at komme på C-hold. Efter C-klasse træningen, gælder det B- og A og begge disse klasser forudsætter at der er bestået en prøve.

Hvis du vil læse mere om træningsindholdet og forudsætningerne for at træne i de forskellige klasser, finder du oplysninger her (link til de sider på Landsforeningens hjemmeside).

Træningen foregår om vinteren hver søndag formiddag. Om sommeren foregår træningen fortrinsvist tirsdag aften.

Henvendelse vedr. lydighedstræning til ske på DcH Køges hovednr. anført øverst på kontaktlisten.


Powered by http://wordpress.org/ and http://www.hqpremiumthemes.com/